Østerfælled Torv er et nyt åbent, grønt og levende byrum i hjertet af Østerbro. Her smelter byliv, natur og kultur sammen og inviterer til fællesskab og daglige møder mellem beboere og besøgende. Lige nu er vi igang med en større udvikling af Østerfælled Torv. Ambitionen er, at torvet skal kunne rumme endnu mere liv i fremtiden.
Du er velkommen til at følge med i udviklingen.
Østerbro står over for en spændende forvandling, når Østerfælled Torv forvandles til et mere åbent, grønt og levende byrum. I hjertet af bydelen vil de historiske rammer møde moderne løsninger, der både skaber nye forbindelser til det øvrige Østerbro, men som også bidrager til mere livskraft for området.